beføjelser

Beføjelser er de myndigheder eller beføjelser, som en person eller en institution har til at handle og træffe beslutninger inden for et juridisk eller organisatorisk rammeværk. Begrebet beskriver den praktiske kapacitet til at udøve virksomhed, ad træffe valg, udstede regler eller gennemføre handlinger på vegne af en offentlig myndighed, en virksomhed eller en anden organisation.

Beføjelser fastsættes og afgrænses ofte gennem lovgivning, vedtægter, konstitutionelle bestemmelser eller delegering fra en overordnet myndighed. De er typisk underlagt rammer som procedurekrav, tilsyn, ansvar og eventuelle tidsbegrænsninger. Beføjelser kan ændres eller tilbagekaldes gennem ny lovgivning, ændring af vedtægter eller ændringer i den organisatoriske struktur.

Befoejelser adskiller sig fra rettigheder og pligter. Rettigheder er krav eller friheder, som individer eller organisationer har, mens beføjelser mere beskriver kapaciteten til at handle og træffe beslutninger på vegne af en enhed. Pligter og ansvar kan knytte sig til beføjelser og regulerer, hvordan beslutninger og handlinger bør udføres.

Eksempler: En minister har beføjelser til at udstede bekendtgørelser og træffe administrative beslutninger inden for sit politikområde; en kommune har beføjelser til at udstedte byggetilladelser og fastsætte lokale regler; en domstol har beføjelser til at dømme og udføre retlige foranstaltninger.

I dansk kontekst bruges også termer som kompetence og bemyndigelse, men beføjelser understreger ofte den konkrete handlingskapacitet i offentlige og organisatoriske sammenhænge.