basåret

Basåret er et referenceår som bruges som udgangspunkt for tidsserier og indeksberegninger, således at værdier i andre år kan sammenlignes med basis i basåret. Inden for statistik og økonomi gør basåret det muligt at udtrykke udviklingen som indeks eller vækstrater i forhold til et fast punkt.

Ved indeksberegning sættes basåret ofte til 100 eller 1, og værdier i andre år beregnes som forholdet mellem årstallet og basåret gange basisværdien. For eksempel, hvis forbrugerprisindekset i basåret 2010 er 100, og prisniveauet i 2020 er 120, så er indeks i 2020 120. På den måde kan man hurtigt se ændringen i prisniveauet over tid.

Valg af basår bør være repræsentativt og ikke udslagsgivende pga. usædvanlige prisudsving. I praksis kan basåret revideres, eller man kan bruge kædeindekser, hvor basåret flyttes i perioder for at reducere effekten af store udsving i enkelte år og bevare relevansen af historiske sammenligninger.

Eksempelvis bruges basår i CPI (forbrugerprisindeks) og BNP-statistik til at lette sammenligninger over tid. Hvis CPI i et senere år stiger til 110 med basåret 100, viser indekset en 10-procent stigning i prisniveauet siden basåret, uanset den faktiske absolutte prisniveau.

Fordele og begrænsninger: Basåret gør tal lettere at læse og sammenligne, men ændrer ikke den underliggende udvikling i procent, hvis basåret ændres. Revisioner og skift mellem basår kan påvirke opfattelsen af langsigtede tendenser, hvorfor valget og dokumentationen af basåret er vigtig for gennemsigtighed og konsistens.