arteriolär

Arterioler er små blodkar, som ligger mellem arterier og kapillærnetværk og fungerer som de primære regulatorer af kredsløbets modstand og blodgennemstrømning til væv. Deres diameter ligger typisk i området 10 til 100 mikrometer. Strukturen består af tunica intima og en relativt tykk tunica media med glatte muskelceller; tunica adventitia er til stede, men mindre markant end i større arterier. Den glatte muskulatur giver arteriolerne stor evne til at ændre deres lumenstørrelse.

Funktion og regulering. Arteriolerne bestemmer den lokale blodforsyning og det samlede systemiske modstand ved vasokonstriktion og vasodilatation. De reagerer hurtigt på ændringer i blodtryk og vævets behov for ilt og næringsstoffer. Regulering sker gennem: myogen autoregulation (respons på trykstigning eller fald), samt lokale faktorer som metaboliske signaler (lavt O2, høj CO2, lav pH, adenosin) og endoteliale mediatorer. Endothelceller udskiller vasodilatorer som nitrogenoxid (NO) og prostacyklin, samt vasokonstringerende stoffer som endothelin; det sympatiske nervesystem kan også påvirke arteriolernes tonus ved noradrenalin, hvilket ofte fører til vasokonstriktion.

Klinisk betydning. Forhøjet arteriolær tonus og arteriolær remodeling spiller en central rolle i mange kredsløbs- og nyresygdomme. Hyalin arteriolosklerose ses ofte ved langvarig hypertension og diabetes og bidrager til nedsat perfusion i nyrer og nerver. Hyperplastisk arteriolosklerose kan forekomme ved malignant hypertension og fører til betydelig karbegrænsning. Behandlinger fokuserer ofte på at reducere arteriolær modstand og stabilisere væv perfusion.

Se også: kapillærer, metarterioler, hypertension, arteriolosklerose.