arbejdsnedbrydningsstruktur

En arbejdsnedbrydningsstruktur (WBS) er en hierarkisk nedbrydning af projektets fulde omfang i leverancer og arbejdsopgaver, der er nødvendige for at gennemføre projektet. Hvert niveau giver en mere detaljeret del af arbejdet, og målet er at opnå fuld dækning af omfanget (100%-reglen).

Formålet er at gøre omfanget målbart og styrbart: at lette planlægning, estimering, tidsplanlægning og ansvarsfordeling samt at lette kontrol af fremskridt. En WBS definerer arbejdsopgaver og de krav, der gælder for hver pakke.

Opbygning: højeste niveau består af projektets hovedleverancer. Ned gennem niveauerne opdeles disse i mindre arbejdsopgaver. For hver pakke udarbejdes en WBS-dictionary med beskrivelse, acceptkriterier, afhængigheder, ansvar og estimeret omkostning og tidsforbrug.

Proces for oprettelse: fastlæg omfang og hovedleverancer, nedbryd dem til mindre arbejdsopgaver indtil hver pakke er håndterbar, tildel koder og udarbejd WBS-dictionary, valider med interessenter, og anvend samt vedligehold under projektets livscyklus (ændringer kræver kontrol).

Anvendelse og fordele: forbedrer omfangsstyring, prognoser, ressourcefordeling, tidsplan og risikostyring. Kommunikation forbedres, og ansvarsområder bliver klare.

Begrænsninger og overvejelser: kræver initialt arbejde og løbende vedligeholdelse, kan være overflødig for meget små eller meget dynamiske projekter. Brugere anbefales at holde arbejdsopgaver på en passende størrelse, f.eks. 8–80 timer per pakke.

Relation til andre processer: WBS er grundlag for omkostningsstyring, tidsplanlægning, ressourceplanlægning og risikoidentifikation og fungerer som input til estimeringer, baselines og kontrol.