amplitudejusteringer

Amplitudejusteringer refererer til processen med at ændre amplituden (styrken) af et elektronisk signal for at opnå et ønsket niveau eller for at sikre sammenhæng i et signalforløb. Justeringen kan ske i både analoge og digitale systemer og påvirker ofte, hvordan signalet opfattes af lytteren eller hvordan resten af kæden reagerer.

I lydteknik omfatter amplitudejusteringer gain staging, hvor niveauer tilpasses gennem hele kæden fra mikrofonforforstærker til lydkort og mixerkonsole for at undgå forvrængning og bevare dynamikken. Dette kan indebære både attenuation (nedskalering) og forstærkning, afhængigt af udstyrets niveauer og den ønskede headroom.

I digital lyd udføres amplitudejusteringer typisk ved numerisk skalering af samples og måles i decibel relativt til et referencepunkt, ofte dBFS i digitale systemer. Vanlige teknikker inkluderer normalisering, automatisk gain-kontrol (AGC), kompression, nedbrydning (limiting) og RMS-loudness-kontrol. Loudness-normalisering og LUFS bruges især til at ensrette oplevet lydstyrke mellem forskellige værker og systemer.

Vigtige overvejelser ved amplitudejusteringer inkluderer at bevare den nødvendige headroom, undgå clipping og forvrængning, samt forstå hvordan ændringer påvirker transients og opfattelsen af lyd. Afhængigt af anvendelsen kan man vælge lineær volumenjustering, som bevarer form og spektrum, eller ikke-lineære processer som kompression og limiting, der ændrer dynamikken.

Måleenheder og referencer omfatter decibel, dBFS, dBV samt målinger af RMS og peak amplitude. Amplitudejusteringer anvendes bredt i studier, live lyd, broadcasting og telekommunikation.