alkoholstyrke

Alkoholstyrke refererer til ethanolindholdet i en drikkevare og måles normalt som ABV (alcohol by volume). Den angiver, hvor stor en procentdel af drikkens volumen der udgøres af ethanol. Generelt betyder højere alkoholstyrke en stærkere drik.

Måling og mærkning: ABV bestemmes ved laboratoriemetoder som destillation og densitetsmåling eller ved kromatografiske teknikker. Forbrugerne får ofte ABV angivet på flaskeetiketten. I nogle lande bruges også begrebet proof, særligt i USA, hvor proof svarer til omtrent dobbelt så høj ABV. Eksempel på almindelige niveauer: øl ligger typisk omkring 3–12% ABV, vin omkring 8–15% ABV, spiritus omkring 40% ABV eller mere. Liqueurs kan ligge lavere eller højere, afhængig af typen.

Regulering og sikkerhed: Alkoholstyrke påvirker skatteberegning, salgsbegrænsninger og mærkning i mange jurisdiktioner. Etiketter kan indeholde information om styrke, advarsler om sundhedsrisici og aldersbegrænsninger. Højere styrke medfører oftere stærkere virkninger og større risiko for forgiftning ved overforbrug.

Faktorer, der påvirker alkoholstyrken, inkluderer gæring, destillation, fortynding med vand og tilsætning af alkohol (fortifikation). Bevaringsforhold og produktionsmetoder kan ændre det endelige ABV i en drikkevare, hvilket medfører betydelige forskelle i styrke mellem produkter i samme kategori.