ageostrofiske

Ageostrofiske refererer til den del af vindens bevægelse, der ikke er i geostrofisk balance. Den geostrofiske vind er den teoretiske vind, som opstår, når den vandrette trykgradientkraft balance med Corioliskraften som følge af jordens rotation. Den ageostrofiske vind er restkomponenten, der får vinden til at afvige fra denne balance, og den måles ved at trække den geostrofiske vind fra den faktiske vind. Ageostrofiske kræfter bliver særligt betydningsfulde, hvor flowet accelererer, nær jordoverfladen pga. friktion, eller hvor det er buet, som omkring fronter og jetstrømme.

I den frie atmosfære højt oppe, hvor friktion er svag, er den ageostrofiske komponent relativt lille, og geostrofisk balance giver en god approximation af vinden. Nær overfladen bliver friktionen derimod vigtig; den reducerer Corioliskraftens effekt og giver en bevægelse vinkelret på isobarerne, hvilket fører luft mod lavtryk og væk fra højtryk. Denne cross-isobariske bevægelse giver opstigende luft ved cykloner og nedadstigende luft ved anticykloner. Ved fronter og i jetstrømme bidrager ageostrofiske vindkomponenter til opbygning og forstærkning af vindsgradienser samt til udviklingen af vejrforhold.

Ved vejranalysar og i numeriske modelberegninger bruges opdelingen i geostrofisk og ageostrofisk vind til at forklare observerede vindmønstre, fronter og nedbør. Konceptet er grundlæggende i dynamisk meteorologi og synoptisk analyse.