afskærme

Afskærmning, eller afskærme, betegner tiltag der reducerer eller hindrer transmission af energi, stråling eller information mellem to områder ved hjælp af barrierer eller ændrede miljøforhold. Begrebet anvendes bredt i tekniske, arkitektoniske og sikkerhedsmæssige sammenhænge og kan dreje sig om elektromagnetisk, lydmæssig, termisk eller visuel afskærmning.

Elektromagnetisk afskærmning er den mest udbredte form og har til formål at minimere elektromagnetisk interference ( EMI) og beskyttelse af følsomt udstyr. Dette opnås gennem ledende kabinetter, Faraday-kabinetter, afskærmende materiale og korrekt jordforbindelse. Effektiviteten måles i shielding effectiveness (SE) i decibel og afhænger af materiale, kontaktflader og eventuelle sprækker eller gennemføringer. Mulige materialer omfatter kobber, aluminium og visse stålkvaliteter; designet kræver ofte tætningslister og skjulte gennemføringer for at undgå strømmedannelser.

Anvendelserne spænder fra laboratorier, medicinske røntgen- og MRI-rum til testkasser, kommunikationsrum og radiomaster. I bygningsdesign bruges afskærmning også for at reducere elektrisk udstyrs støj og beskytte private oplysninger i rum med behov for fortrolighed.

Lyd- og termisk afskærmning er andre former for afskærmning, hvor støj dæmpes gennem tætte bygningsmaterialer eller varmeudvekslere designet til at begrænse varmeudveksling. Visuel afskærmning anvendes til privatliv og lysstyring gennem skærme, gardiner og film.

Sikkerhed og vedligeholdelse af afskærmning kræver korrekt design, montering og jordforbindelse for at undgå jordsløjfer og reducere risiko for funktionsfejl.