Værtsspecificitet

Værtsspecificitet er et begreb inden for økologi og parasitologi, der beskriver i hvilken grad en organisme – ofte et patogen, parasite eller symbiont – er bundet til bestemte værtarter eller værtstyper. En høj værtsspecificitet betyder at arten primært eller kun forekommer i én eller få værter, mens en lav værtspecificitet gør det muligt for den at inficere eller kolonisere mange arter. Begrebet hænger sammen med idéen om værtsudvalg og værtsrækkevidde og optræder langs et spektrum fra monoxen (kun én vært) til polyxen (flere værter).

Værtsspecificiteten kan bedømmes ved feltobservationer, eksperimentelle infektioner og fylogenetiske analyser af værtsfællesskaber og organismegrupper. Flere faktorer påvirker graden af specifikitet: fysiologisk kompatibilitet og receptormatching mellem patogen og vært, evnen til at undgå eller modske immunrespons, organismens livscyklus og næringskrav samt geografisk og økologisk tilgængelighed af potentielle værter.

Betydningen af værtsspecificitet spænder bredt. Den påvirker epidemiologi og mønstre for værtsskift (host-switching), coevolution mellem værter og parasitter og dynamikken i økosystemer. I landbrug og folkesundhed kan høj specifikitet reducere spredning til ikke-værtsorganismer, mens lav specifikitet ofte øger risikoen for zoonoser og komplekse sygdomsudbrud. Forståelsen af værtsspecificitet hjælper også i bevaringsbiologi ved at forudsige, hvordan ændringer i værtsfællesskaber påvirker parasitter og symbionter.