Vanddråbe

Vanddråbe er en lille mængde vand, der kan forekomme i luft eller på en overflade som en afrundet eller fladtrykket dråbe. Den opstår, når vandmolekyler hænger sammen gennem kohæsion og overfladespænding, og den kan dannes ved kondensation, fordampning eller som nedbør. Formen bestemmes af dråbens størrelse og overfladens egenskaber: små dråber er ofte næsten kugleformede, mens større dråber bliver fladere under tyngdekraften og ved kontakt med overfladen.

Størrelser og forekomster: I skyer findes vanddråber typisk med diameter omkring 10–50 mikrometer. Dug- og tågedråber på planters og bygningers overflader er i samme størrelsesorden eller mindre. Regndråber varierer normalt fra omkring 0,2 til 5 millimeter i diameter, afhængigt af skydannelse og luftforhold; meget større dråber kan forekomme i visse forhold, men opløses ofte ved nedbør og vindturbulens.

Fysiske egenskaber: Vandets overfladespænding ved stuetemperatur er ca. 72,8 millinewton per meter, og dens densitet er ca. 1 gram per kubikcentimeter. Dråbernes form og størrelse påvirkes af overfladekontakt, hvilket måles i kontaktvinkel. Dråber fordamper og tørrer ud afhængigt af temperatur, luftfugtighed og vind.

Betydning: Vanddråber spiller en central rolle i vandets kredsløb og meteorologi. De er også vigtige i teknologiske processer som inkjet-printeknikker, spraykøling og mikrofluidik.