Vandbevægelse

Vandbevægelse refererer til den fysiske bevægelse af vand i naturlige og menneskeskabte systemer. Den omfatter strømninger i hav og floder, tidevandsdorskninger, bølger og vertikal transport af vandlag gennem diffusion og konvektion. Bevægelsen drives af tyngdekraft, vind, temperatur- og salinitetsforskelle samt friktion mellem vandet og overflader eller undergrunde.

På store skala studeres vandbevægelse inden for oceanografi og hydrologi: havstrømme, tidevandets strømninger, termohaline cyklus, upwelling og kystdrift. På mindre skala gælder turbulens, vindpåvirkede overfladestrømme og transport af næringsstoffer og forurening. I søer og floder påvirkes bevægelsen også af landskabets topografi og af menneskelig aktivitet såsom dæmninger og kanalisation.

Målemetoder og modeller er centrale for forståelsen af vandbevægelse. Måling af vandstrømninger kan ske med flyde- og magnetiske flowmålere, tracerstoffer og partikelsporing. Observationer fra satellitter og radar giver information om overfladehastigheder og vandstand. Matematiske modeller beskriver vandbevægelse ved hjælp af Navier–Stokes-ligningerne og, for grundvand, Darcy's lov, ofte i numeriske simuleringer.

Vandbevægelse er central for transport af energi og næringsstoffer, økosystemers funktion, vandforsyning, oversvømmelsesrisikostyring og klimatilpasning. Den spiller derfor en vigtig rolle i både naturvidenskab og anvendt miljøplanlægning.