Udstyrskapaciteten

Udstyrskapaciteten betegner den maksimale gennemstrømning eller udbytte, som en given mængde udstyr eller en produktionslinje kan producere under optimale betingelser. Den omfatter både den fysiske kapacitet i maskiner og udstyr samt tilgængelighed af energi, værktøj og arbejdskraft. I praksis skelnes der mellem installeret kapacitet, som er den teoretiske maksimale output ved fuld ydeevne, og effektive eller praktiske kapacitet, der tager højde for nedetid, vedligeholdelse og andre driftsbegrænsninger. Kapacitetsudnyttelse beskriver hvor stor en andel af den disponible kapacitet der faktisk udnyttes over en periode.

Måling af udstyrskapacitet sker typisk i enheder per tidsenhed (f.eks. enheder pr. time) eller i volumen, og ofte anvendes nøgletal som samlet udstyrs effektivitet (OEE), som kombinerer tilgængelighed, ydeevne og kvalitet. Kapacitetsforbrug og ændring i produkionsantal påvirkes af blandt andet maskinernes tilstand, vedligeholdelsesniveau, setup eller skifteomkostninger, produktvariation og flaskehalssituationer.

Faktorer der kan forbedre kapaciteten inkluderer forebyggende vedligeholdelse, reduktion af ændringstider, investering i automatisering, forbedring af procesdesign og bedre planlægning af arbejdsstyrken. I erhvervslivet anvendes udstyrskapacitet i produktionsplanlægning, kapacitetsvurdering ved nye projekter og beslutninger om kapacitetsudvidelser eller outsourcingsmuligheder.

Kendte anvendelsesområder omfatter fremstilling, logistik og sundhedssektoren, hvor kapacitetsvurdering hjælper med at sikre at tilgængeligt udstyr matcher efterspørgslen og servicekrav.