Tidsnøjagtighed

Tidsnøjagtighed beskriver, hvor tæt et tidsmålingsresultat stemmer overens med en reference tid, f.eks. UTC. Den afspejler afvigelsen mellem et lokalt ur og den aftalte tid og påvirkes af urens drift, kalibrering og miljøforhold. Tidsnøjagtigheden er central i systemer, hvor korrekt tidsregistrering og koordinering er nødvendig.

Når tidsnøjagtighed beskrives, taler man ofte om offset og usikkerhed. Offsets angiver forskellen mellem en lokal klokke og referenceklokken; usikkerheden angiver det interval, hvori den sande tid forventes at ligge. Nøjagtigheden måles i tidsenheder som sekunder, millisekunder, mikrosekunder eller nanosekunder, afhængigt af kravene. Begrebet nøjagtighed adskiller sig fra præcision: nøjagtighed er closeness to den sande tid, mens præcision beskriver gentagelsesbarheden af målingen uden nødvendigvis at være korrekt i forhold til sand tid.

Til at opnå høj tidsnøjagtighed anvendes standarder og teknologier som UTC og TAI samt tidssynkroniseringsteknologier som GPS, NTP og IEEE 1588 (PTP). NTP leverer typisk millisekund-niveau præcision over internettet, mens PTP med hardware-timestamping kan nå mikrosekund- eller nanosekund-niveau i kontrollerede netværk. Lokale tidssignaler og kalibrerede ure spiller en central rolle i kritiske anvendelser.

Anvendelser omfatter finansielle transaktioner, telekommunikation, datacentre, navigation og videnskabelig forskning. Udfordringer inkluderer netværkslatens og jitter, asymmetri i tidsstempler, og håndtering af springsekunder. For at sikre pålidelig tidsnøjagtighed kræves overvågning, redundans og regelmæssig kalibrering.