Tændingssystemer

Tændingssystemer refererer til de mekanismer i en forbrændingsmotor, der er ansvarlige for at antænde brændstof-luftblandingen i cylindrene. Formålet er at generere en gnist på det rette tidspunkt i forbrændingscyklussen for at starte forbrændingen. Traditionelt har tændingssystemer været opdelt i to hovedtyper: kontaktstyret og elektronisk.

I et kontaktstyret tændingssystem er der en kontaktbryder, der åbner og lukker for at afbryde strømmen til tændspolen, hvilket inducerer en høj spænding. Denne spænding sendes derefter til en fordeler, som dirigerer den til den korrekte tændrør. Et sæt kontakter inde i fordeleren, kaldet "flimmerkontakter" eller "punkter", styrer hvornår strømmen afbrydes.

Elektroniske tændingssystemer eliminerer behovet for flimmerkontakter og tilbyder større pålidelighed og præcision. I disse systemer erstattes flimmerkontakterne af elektroniske komponenter som transistorer eller integrerede kredsløb. Disse kan styres af forskellige sensorer, der måler motorens hastighed, belastning og position. Elektroniske systemer kan yderligere opdeles i kontaktløse systemer, som bruger en sensor til at detektere motorens omdrejninger og position, og helt elektroniske systemer, der integrerer alle funktioner i en styreenhed. Nogle moderne systemer bruger "direct ignition" eller "coil-on-plug", hvor en tændspole er monteret direkte på hvert tændrør, hvilket eliminerer behovet for fordeleren helt. Den præcise timing af tændingen er afgørende for motorens ydeevne, brændstoføkonomi og emissioner.