Sætningstyper

Sætningstyper refererer til de forskellige måder danske sætninger kan fungere i kommunikation. Man kan opdele dem efter funktion (hvad de gør i en sætning) og efter syntaktisk struktur (hvordan de er bygget). Den funktionelle inddeling er central i dansk grammatik.

Deklarative sætninger, eller påstandssætninger, udtrykker information og slutter som regel med et punktum. Spørgende sætninger stiller spørgsmål og slutter med et spørgsmålstegn. De kan være ja/nej-spørgsmål, hvor inversion af verb og subjekt forekommer, eller WH-spørgsmål med spørgeord som hvad, hvem, hvor. Imperativsætninger udtrykker kommandoer eller anvisninger og kan være korte eller længere formuleringer; subjektet må ofte være underforstået. Udråbssætninger (udråb) udtrykker følelser eller stærke vurderinger og ender typisk med et udråbstegn.

Strukturelt kan sætninger også klassificeres efter deres syntaktiske opbygning. Simple sætninger består af én hovedsætning med mindst et finit verbum. Sammensatte sætninger består af to eller flere hovedsætninger bundet sammen, ofte med konjunktioner som og eller men. Komplekse sætninger indeholder mindst én ledsætning i forhold til en hovedsætning, og ledsætningerne kan være tidlige, årsaglige eller indholdsmæssige (for eksempel fordi, hvis, at).

Punctuation og intonation spiller en rolle i at tydeliggøre sætningstypen i skrift og tale. Endelserne og eventuelle inversioner giver ofte tydelige spor om, hvilken sætningstype der er tale om.