hovedsætninger

Hovedsætninger, i grammatikken ofte kaldet hovedsætninger eller hovedsætning i ental, er de sætninger der kan stå alene som fuldstændige ytringer. De udtrykker et fuldt tanke og indeholder typisk et finit verbum sammen med et subjekt. Hovedsætninger adskiller sig fra ledsætninger (subordinate sætninger), som ikke kan stå alene og normalt er afhængige af en hovedsætning.

I dansk grammatikk bruges ofte betegnelsen V2-ordning i hovedsætninger: det konkrete verbum står i anden position i sætningen, og adverbielle indledninger kan placere andet element først, mens verbet forbliver i anden position. Eksempel: I dag går han i skole. Hun læser en bog. Når to hovedsætninger står tæt, binder man dem ofte med en koordinerende konjunktion som og, men eller eller: Hun skriver breve, og jeg læser avis.

Led sætninger er underordnede og kan ikke stå alene; de får ofte en underordnende konjunktion som fordi, at, når eller hvis, og i dansk placeres verbet ofte til sidst i den underordnede sætning: Jeg bliver glad, når jeg får brev.

Hovedsætninger kan være simple eller komplekse og danne grundlaget for mere sammensatte sætningsstrukturer gennem koordinering eller indlejring af ledsætninger. De udgør kernen i uafhængige ytringer og kommunikative budskaber i dansk sprogbrug.