Stemmeafgivning

Stemmeafgivning er handlingen, hvor borgere i et demokrati afgiver en stemme ved valg eller folkeafstemninger for at udtrykke deres præference vedrørende kandidater, partier eller politiske spørgsmål.

Spørgsmålet om, hvem der kan stemme, varierer mellem lande og valg. Generelt kræver stemmeretten en kombination af statsborgerskab, mindst aldersgrænse og bopælskrav. Reglerne om valgbarhed og registrering sikrer, at kun berettigede personer kan deltage.

Metoderne til stemmeafgivning varierer også. Stemmeafgivning kan foregå ved papirvalg i et stemmested, hvor vælgeren hemmeligt markerer sin stemme og afleverer den i en tælleboks; eller ved elektroniske valgsystemer, som findes i nogle lande. Der findes også mulighed for postrøstning og forhåndsstemning for dem, der ikke kan møde op på valgdagen.

Proces og formalia spiller en central rolle. Før valg registreres vælgere ved valgmyndigheder. På valgdagen får vælgeren en stemmeseddel og afleverer den; stemmer tælles, og resultaterne offentliggøres. I mange systemer fordeles stemmerne til kandidater eller partier og danner grundlag for den endelige mandatfordeling.

Valgsystemer varierer i, hvordan stemmer tælles og omdannes til indflydelse. Forskellige ordninger anvender flertalsbaserede valg, forholdstalsvalg eller rangordnings-/alternativt valg. Hensigten er at afspejle vælgernes præferencer på en retfærdig måde.

Sikkerhed og integritet er grundlæggende aspekter af stemmeafgivning. Tiltag inkluderer hemmelig stemme, identitetskontrol, sikre stemmesedler og tælleprocedurer samt uafhængige observationer og revision for at sikre troværdighed og gennemsigtighed i processen.

Historisk set har udviklingen fra åbne eller kendte stemmer til hemmelig afgivning styrket valgdeltagelsen og legitimiteten af valgresultater. Siden midten af det 20. århundrede har teknologiske løsninger og forskellige valgsystemer formet moderne stemmeafgivning, samtidig med at sikkerhed og tilgængelighed for vælgerne har været centrale fokusområder.