Spændingsniveauet

Spændingsniveauet beskriver den elektriske potentialforskel mellem to punkter og måles i volt (V). Det er en grundlæggende parameter i elektriske systemer og bestemmer hvilke komponenter, isolation og sikkerhedsforanstaltninger der er nødvendige. Spændingsniveauet kan være statisk (DC) eller vekslende (AC). For AC opgives niveauet ofte som RMS-værdi fordi det svarer til den effekt, som en modstand oplever.

Spændingsniveauerne inddeles normalt i kategorier. Lavspænding (LV) betegnes almindeligvis op til omkring 1000 V AC eller 1500 V DC. Mellemvold (MV) dækker typisk fra ca. 1 kV til 35 kV. Højspænding (HV) beskrives som over 35 kV. Grænserne kan variere efter nationale og internationale standarder (f.eks. IEC, EN og nationale bygnings- og elsikkerhedsregler).

Anvendelse: Spændingsniveauer bestemmer kabeltværsnit, insulationsklasser, transformerplacering og beskyttelsesudstyr. Ved planlægning og drift af elnettet justeres spændingsniveauet gennem transformatorer og netværk, og krav til isolation og sikkerhedsafstande følger spændingsklassificeringen.

Ud over kraftnettet bruges begrebet også i elektronik og sensorteknologi til at beskrive signalniveauer, f.eks. logiske niveauer eller sensorudgange, hvor spændingsområdet typisk er lavere og mere præcist defineret i specifikationerne.