Slitlampeundersøgelse

Slitlampeundersøgelse er en central metode i oftalmologien til undersøgelse af øjets forreste segment og tilstødende strukturer. Den udføres med et slitlamp-biomicroskop, der giver høj forstørrelse og en justerbar snæver lysstråle, hvilket muliggør detaljeret visualisering af øjenlåg, konjunktiva, cornea, anterior chamber, iris og linsens forreste del.

Undersøgelsen udføres med patienten siddende ved slitlampen, hagen hvilende og panden mod stroppen. Lyskeglen kan justeres i bredde og vinkel, og fluorescein-dråber samt cobalt-blå filter kan anvendes for at fremhæve overfladiske skader og lukkede lækager. Oftest bruges lokal anæstesi for komfort. Ved ikke-dilateret undersøgelse vurderes forreste segment, mens pupildilatasjon kan være nyttig for at få bedre adgang til bageste segment med supplerende teknikker.

Indikationerne spænder fra rødt øje, smerte og photofobi til traume, infektioner som konjunktivitis og keratitis, inflammatoriske tilstande som uveitis, kontaktlinsebrug og præ- eller postoperativ vurdering. Slitlampeundersøgelsen hjælper med at identificere overfladiske læsioner, inflammatoriske forandringer og læsioner i linsen eller iris samt ændringer i anterior chamber.

Typiske fund omfatter konjunktival injektion, epiteldefekter eller keratitis, corneal edema, keratiske precipitates, celler og flare i anterior chamber, hypopyon, iris- eller pupillære ændringer og linselæsioner. Fundene dokumenteres og bruges til diagnose, behandlingsplan og monitorering af behandling og sygdomsforløb.

Sikkerhed og begrænsninger: Undersøgelsen er generelt sikker og vel tolereret, men kan give kortvarigt ubehag og sjældne allergiske reaktioner på farvestoffer. Desinfektion af udstyr og korrekt teknik er vigtig; ved behov suppleres undersøgelsen med instrumenter til vurdering af bageste segmentet.