Skrøbelighed

Skrøbelighed er et begreb, der beskriver tilstanden, hvor noget er let at skade, ødelægge eller påvirke negativt. Det bruges om fysiske objekter, men også om mennesker, relationer og systemer, der er særligt udsatte eller sårbare over for ydre belastninger, ændringer eller stress.

Oprindeligt kommer ordet fra adjektivet skrøbelig og suffikset -hed, der gør det til et abstrakt navneord. Det signalerer delikathed og en høj grad af modtagelighed for påvirkninger. Betegnelsen bruges bredt i hverdagen, videnskab og samfundsdebatter.

Fysiske skrøbelighed beskriver objekters tilbøjelighed til at gå i stykker under belastning eller påvirkning. Objekter som glas er typiske eksempler på skrøbelighed; i materialvidenskab beskriver man egenskaber som sejhed og brudstyrke, der bestemmer, hvor stor en belastning de kan tåle.

Emotionel skrøbelighed refererer til menneskers sårbarhed over for traumer, tab eller stress. Det kan indebære behov for tryghed, støtte og klare relationer. Samfundsmæssige forhold kan også være skrøbelige, hvor kriser eller uforudsete begivenheder afbryder funktioner.

Økonomisk og systemisk skrøbelighed handler om, hvor følsomme systemer er for chok. Finansielle markeder, forsyningskæder og kritisk infrastruktur kan reagere uforholdsmæssigt kraftigt på afvigelser. Håndtering indebærer diversificering, redundans og planlagte modforanstaltninger for at øge robusthed.

I kultur og teori bruges skrøbelighed også som en betragtning af menneskelig erfaring og relationer. Ikke mindst i litteratur og kunst udforskes den delikate balance mellem sårbarhed og styrke. Begrebet står ofte i kontrast til robusthed og modstandsdygtighed.

Se også sårbarhed og robusthed.