Semistrukturerede

Semistrukturerede beskriver data eller informationsformer som ikke følger et fast relationsskema, men som indeholder klare semantiske markører såsom tags, felter eller nøgle-værdi-par. Denne mellemform gør det muligt at udlede struktur ved behov og at tilpasse dataudveksling og lagring uden at ændre hele databasens skema.

Typiske eksempler inkluderer XML, JSON og YAML, samt logfiler, e-mails og dokumenter i NoSQL-databaser. Disse formater er ofte selvbeskrivende og har en hierarkisk eller fleksibel struktur, der gør dem velegnede til at håndtere varierende eller uforudsete datatyper.

I forskning og metodedesign bruges betegnelsen også om semistrukturerede interviews, hvor en interviewguide giver rammer, men tillader åbne og opfølgende spørgsmål. Metoden giver mulighed for at indfange dybere nuancer end rene strukturerede spørgsmål.

Fordele ved semistrukturerede data inkluderer fleksibilitet, nem tilpasning til nye dataformer og lettere dataindsamling og integration på tværs af systemer. Ulemper omfatter ofte mere kompleks dataanalyse og forespørgselsbehandling, idet manglende fast schema kræver mere omhu i validering, transformering og indeksering (for eksempel gennem schema-on-read). Kvalitet eller konsistens kan være sværere at sikre end i fuldt strukturerede systemer.

Anvendelsesområder omfatter dataudveksling mellem systemer, big data og loganalyse, content management og webtjenester, hvor fleksibilitet og skalerbarhed er særligt værdifulde.