Selskabsformer

Selskabsformer er de juridiske rammer for, hvordan en virksomhed er opbygget, hvem der ejer den, og hvordan ansvaret og kapitalen fordeles. I Danmark findes der flere varianter, der passer til forskellige størrelser, ejerstrukturer og finansieringsbehov. De mest almindelige former er enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab og aktieselskab, samt den historiske iværksætterselskab (IVS), der i nyere tid er udfaset.

Enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed drevet af én ejer uden en separat juridisk enhed. Ejeren hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld og forpligtelser. Det er nemt at starte og administrere, og overskud beskattes som personlig indkomst. Drift og regnskab er generelt mindre komplekse end ved selskabsformer.

Interessentskab (I/S) består af to eller flere ejere, der deler ansvar og rettigheder. Partnere hæfter normalt personligt og solidarisk for virksomhedens gæld. Overskud beskattes gennem ejerne og fordeles efter andel. Selskabsformen kræver fælles ledelse og ofte en skriftlig driftsaftale, og den enkeltes ansvar er ubegrænset.

Anpartsselskab (ApS) er en privat begrænset-ansvarlig selskabsform. Ejere hæfter kun for den indskudte kapital. ApS er en separat juridisk enhed med egen ledelse, årsregnskab og krav om registreret kapital. Den er velegnet til mindre og mellemstore virksomheder, der ønsker begrænset personlig risiko.

Aktieselskab (A/S) er en offentlig eller større selskabsform med begrænset ansvar. A/S kan have mange ejere og ofte mulighed for at notere aktier på en børs. Kravene til ledelse, revision og generalforsamling er betydeligt strengere, og kapitalkravene er højere end ved ApS.

IVS, iværksætterselskab, var en kortlivet form, der gav begrænset ansvar ved lavere kapitalkrav end ApS. Formens anvendelse er udfaset, og eksisterende IVS er ofte konverteret til ApS. Ved valg af selskabsform bør man overveje kapitalbehov, ansvarsfordeling, skatteforhold og ejerstruktur.