Sekundærvindingen

Sekundærvindingen, ofte omtalt som sekundær udvinding, er en fase i olie- og gasudvindingen, der følger primærvindingen. Under primærvinding udnyttes naturligt reservoirtryk og andre mekanismer til at flytte olie til produktionsbrønde. Når trykket aftar og produktionen aftager, indledes sekundærvinding for at opretholde trykket og flytte mere olie mod brøndene.

Den mest udbredte metode er vandindsprøjtning, hvor vand injiceres i reservoirslag for at skabe et vanddriv, der skubber olie mod produktionsbrønde. En anden vigtig metode er gasindsprøjtning, typisk med naturgas eller CO2, som hjælper med at opretholde trykket og påvirke fortrængningen af olien. Nogle felter anvender kombinationer af metoder og justerer injektioner efter reservoirdata.

Sekundærvindingens effektivitet afhænger af reservoirets permeabilitet og porøsitet, trykforhold, vandkvalitet og logistiske forhold omkring vand- og gasforsyning. Øget olieudvinding fra sekundærvinding øger den samlede mængde produceret olie, men medfører også håndtering af produceret vand og miljøpåvirkninger.

I praksis anvendes sekundærvinding bredt i både nye og eksisterende felter og fungerer ofte som forløber for senere forbedret olieudvinding (IOR/EOR). Historisk har sekundærvindingen spillet en central rolle i forlængelsen af felters produktionslevetid siden midten af det 20. århundrede.