Præsentationsangreb

Præsentationsangreb er bevidste forsøg på at omgå biometriske sikkerhedssystemer ved at præsentere et falsk biometrisk materiale for en sensor med det formål at opnå uautoriseret adgang eller svindel. Angrebet betegnes også som spoofing i biometriske sammenhænge og kan bruges mod systemer som fingeraftryk, ansigt, iris og stemme.

Typiske modaliteter inkluderer fingeraftryk, ansigt og iris samt stemmebiometri. Fingeraftryk kan forfalskes med gelé- eller resinformer, 3D-printede modeller eller andre kopier. Ansigtsangreb kan ske ved hjælp af stillbilleder, videoer eller 3D-masker, mens irisangreb kan involvere kontaktlinser eller trykte irismønstre. Stemmeanvendelser anvender optagelser eller syntetiseret tale. Præsentationsangreb klassificeres ofte efter, hvordan det præsenterede materiale ved sensorens indgangsskærm, og kan involvere både simple og avancerede forsøg.

For at modvirke disse angreb udvikles præsentationsangrebsdetektion (PAD) og liveness detection, der fokuserer på at afgøre, om biometrien kommer fra et levende menneske og ikke fra et forfalsket materiale. Andre forsvarsstrategier inkluderer multifaktorautentisering, challenge-response-protokoller og sensor- eller softwaremæssige anti-spoofing-teknikker. Større systemer kræver ofte kombination af flere modaliteter og løbende opdatering af træningsdata til detektion af nye angrebstyper.

Standarder og forskning inden for området findes i ISO/IEC 30107-serien, som beskriver begreber, evaluering og krav til PAD-teknikker. Evalueringer bruger ofte mål som APCER (attack presentation classification error rate) og BPCER (bonafide presentation classification error rate) til at måle henholdsvis fejlagtige godkendelser af angrebstilfælde og korrekte afvisninger af ægte brugere. Præsentationsangreb er en væsentlig sikkerhedsudfordring i biometrisk identifikation og kræver løbende teknologisk tilpasning.