Prisformationer

Prisformationer, eller prismatiske krystalhabiteter, beskriver krystaller, der er formet som lange, flade prismatiske søjler. Den typiske form består af to parallelle ansigter og en akse, som går langs prismets længde. Prismatisk habitus forekommer hos mange mineraler og kan optræde enkeltvis eller som aggregater af flere krystaller.

Krystalvækst sker, når mineraler krystalliserer fra en smelte eller opløsning under bestemte temperatur- og trykforhold. Faktorer som temperatur, koncentration af opløste stoffer og tilgængelig plads påvirker væksten. Prismefladerne danner de tydelige flader i prismatiske krystaller, og væksten følger ofte den akse, hvor gitteret tillader hurtigst vækst. Urenheder og tvilling kan ændre udseendet.

Mange mineraler udviser prismatisk habitus. Kvarts er et klassisk eksempel og danner ofte lange, sekskantede prismekrystaller. Feldspater viser også klare prismatiske former. Halit og andre salte kan danne veldefinerede prismatiske krystaller, ofte kubiske hos halit. Gypsum og andre mineraler med passende krystalstrukturer kan også have prismatic form.

I mineralogi bruges ordet habit til at beskrive krystalformen; prismatisk habitus er et vigtigt element i identifikation og forståelse af vækstforhold og geologiske miljøer. Prisformationer er derfor et centralt begreb i studiet af krystaldannelse og mineralogi.