Prehydrering

Prehydrering er den intentionelle tilførsel af væske til kroppen forud for et forventet væsketab eller nedsat væskebalance, med det formål at opretholde blodvolumen, perfusion og nyrefunktion.

I medicinske sammenhænge bruges prehydrering ofte før operationer eller ved planlagte procedurer til at motvirke hypovolæmi og hypotension forårsaget af bedøvelse og blødning; det kan ske som preload (forfyldning) med isotone saltløsninger eller lactated Ringer ved behov, og nogle studier viser reduceret risiko for postoperative komplikationer, mens resultaterne varierer afhængigt af type operation og patienttilstand.

Ved større diarré eller opkast hos børn og ældre bruges oral rehydrering og væsketerapi til at forhindre eller afhjælpe væsketab, og der er risiko for hyponatriæmi hvis væskeindtaget ikke indeholder passende elektrolytter eller hvis man indtager meget vand uden natrium. I idræts- og varme forhold kan prehydrering planlægges før langvarig træning eller konkurrence; indtagelse af elektrolytrige drikke, ofte med natrium, kan hjælpe med at opretholde væskebalance og ydeevne, men overdrevet væskeindtag kan give hyponatræmi og ubehag.

Metoderne omfatter oral indtagelse eller intravenøs væsketilførsel. Typiske væsker er isotone saltløsninger og elektrolytfyldte drikke; mængder og varighed varierer efter kontekst. Risici inkluderer væskeoverskud, elektrolytforstyrrelser og i forbindelse med kirurgi risiko for aspiration ved opstart af væskeindtag før fuld bevidsthed eller fasting.

Prehydrering er et redskab i væskestyring, men er ikke universelt nødvendigt. Beslutninger baseres på patientens helbred, hydrationsstatus og procedurens risiko, og bør ske under lægelig overvågning.