Patientcentreret

Patientcentreret beskriver en tilgang i sundhedssektoren, hvor organisering og leverance af pleje centrerer omkring patientens individuelle behov, værdier og præferencer snarere end udelukkende omkring sygdommen eller institutionernes rutiner. Målet er at inddrage patienten som aktiv partner i beslutninger om behandling og opfølgning og at give information, der gør det muligt at træffe informerede valg.

Rødder og kontekst: Begrebet udviklede sig i slutningen af det tyvende århundrede, blandt andet gennem arbejdet ved Picker Institute og senere af Institute of Medicine i Crossing the Quality Chasm, som fremhæver patientcentreret pleje som en central kvalitetdimension. I mange sundhedssystemer er det indskrevet i politikker og akkrediteringskriterier.

Principper og tilgange: Centrale elementer inkluderer respekt for patientens præferencer, information og uddannelse, koordination og integration af pleje på tværs af tilbud, fokus på fysisk og emotionel komfort, inddragelse af familie og venner når relevant, samt kontinuitet og overgange i behandlingen. Delte beslutninger mellem patienter og sundhedspersonale anses som grundlaget for plejen.

Implementering: For at realisere patientcentreret pleje kræves kulturel forandring i organisationen, uddannelse af fagpersoner og værktøjer som patientrapporterede resultater og beslutningsstøttemidler. Praktiske tiltag omfatter individuelle plejeplaner, koordinerede behandlingsveje, lettere adgang til information og støtte under pårørendes involvering.

Fordele og udfordringer: Når det lykkes, kan patientcentreret pleje øge tilfredshed, overholdelse af behandling og sikkerhed samt kliniske udfald. Udfordringer inkluderer tidspres, ressourcebegrænsninger, privatlivs- og databeskyttelse samt varierende sundhedskompetence hos patienter.

Eksempler og relationer: Anvendes inden for primær sundhed, kronisk sygdomsforvaltning, palliativ pleje og udskrivningsplanlægning. Se også: personcentreret pleje, fælles beslutning, patientrapporterede udfald.