Ozonovervågning

Ozonovervågning er processen med at måle og overvåge koncentrationen af ozon (O3) i luft eller i industrielle processer. Højere ozonkoncentrationer i udendørs luft kan udgøre sundhedsrisici og være skadelige for planter, materialer og økosystemer. Derfor udføres ozonmonitorering af offentlige myndigheder og virksomheder for at sikre overholdelse af luftkvalitetsstandarder og for at vurdere befolkningens og medarbejderes eksponering.

De mest udbredte målemetoder ved faste overvågningsstationer er UV-fotometriske ozonanalysatorer, der registrerer ozon ved absorption ved en specifik bølgelængde (omtrent 254 nm). Andre metoder inkluderer chemiluminescensbaserede instrumenter og elektro-kemiske sensorer, som findes i bærbare enheder og indendørs overvågningssystemer. Luftmålinger kan suppleres med avancerede teknikker som DIAL-lidar i forskningssammenhæng for at kortlægge ozonfordeling i højere atmosfæren. Data leveres ofte i realtid eller i korte tidsintervaller og bruges i overvågningsnet, forecast og advarsler.

Anvendelser omfatter offentlige luftkvalitetsnetværk, der giver data til sundheds- og miljømyndigheder, samt til offentlig kommunikation som luftkvalitetsindeks og varsler. Indendørs ozonmonitorering er relevant i skoler, kontorer og hospitaler, især hvor ozonprodukter eller -kilder er til stede. Ozonmonitorering bruges også i industrielle processer som vandbehandling og visse kemiske fremstillings- eller affaldsbehandlingsprocesser.

Udfordringer og kvalitetsaspekter inkluderer behovet for regelmæssig kalibrering og vedligeholdelse, krydsfølsomhed over for andre forurenende stoffer og variation i temperatur og luftfugtighed, som kan påvirke målingerne. Resultater rapporteres normalt i enhederne ppb eller µg/m³ og følges af datakvalitetskontroller for at sikre pålidelighed.