Netværkssandkasser

Netværkssandkasser er isolerede, kontrollerede netværksmiljøer, der bruges til at køre og analysere software eller netværksadfærd uden at risikere påvirkning af produktionsnetværket. De giver mulighed for at simulere netværks-topologier og restriktioner, samtidig med at trafik logges og overvåges.

Arkitektur og principper for netværkssandkasser bygger typisk på virtualisering eller containere og benytter netværksnamespaces samt virtuelle switche. De adskiller gæstemiljøer fra det fysiske netværk ved hjælp af NAT, firewall-regler og segmentering. Trafik kan styres til at være isoleret eller via dedikerede proxies og honeypots, og kommunikation overvåges gennem detaljerede logs og netværksflowdata.

Anvendelserne omfatter malware-analyse og sikkerhedstest, udvikling og validering af netværksbaserede applikationer, hændelseshåndteringstræning samt forskning i netværksprotokoller. De bruges også i sammenhæng med kontinuerlig integration og levering til sikkerhedstest af softwareopdateringer og nye funktioner uden at påvirke egentlige driftsmiljøer.

Fordelene ved netværkssandkasser inkluderer øget containment, muligheden for gentagne og kontrollerede tests samt adgang til detaljerede netværkslogdata. Ulemperne kan være begrænset realismepåvirkning i forhold til det virkelige internet, overhead og kompleksitet ved konfiguration, samt potentielle sikkerhedsrisici hvis isolationen ikke er fuldstændig.

Relaterede emner er generel sandbox-teknologi, virtualisering og containere, samt netværksstyringsteknologier som virtuelle switche og navnrum (namespaces). Netværkssandkasser spiller en rolle i cybersikkerhed, udvikling og forskning ved at give sikre og reproducerbare testmiljøer.