Lostwaxstøbning

Lostwaxstøbning, også kendt som cire perdue, er en støbeteknik, hvor en voksmodel bruges til at danne en hul form, som senere fyldes med metal. Teknikken gør det muligt at fremstille detaljerede og komplekse geometrier med høj overfladefinish og anvendes bredt i smykkestøbning, kunststøbning og tandteknik.

Processen foregår normalt i flere trin. Først fremstilles en voksmodel med et sprue-system, der fører væsken ind i hulrummet under støbningen. Modellen dækkes med en keramisk investeringsskal, som hærder og danner en fast skal omkring voksen. Herefter afbrændes voksen i en ovn, så den ændres til et tomt hulrum, mens investeringen forbliver intakt. Smeltet metal hældes eller presses ind i hulrummet, og efter nedkøling fjernes investeringen for at afsløre støbningen. Endelig udføres efterbearbejdning som afkortning af sprues, fræsning, slibning og polering samt eventuel varmebehandling og overfladefinish.

Materialer og anvendelser: Modellen fremstilles i voks, mens keramiske investeringer danner denسية skal. De støbede metaller spænder fra guld og sølv til bronze, kobber, aluminium og visse stål- og legeringer. Udover smykker og kunststøbning bruges teknikken også i tandindustrien til fremstilling af kroner, broer og andre dentaldele samt i produktion af små, præcisionskomponenter.

Fordele og begrænsninger: Lostwax-støbning giver mulighed for høj detaljerigdom og komplekse former samt god overfladefinish og nær-net-form i mange sager. Begrænsninger inkluderer omkostninger ved indstilling og værktøjsproduktion, materialvalg og størrelsesbegrænsninger samt behovet for præcis efterbearbejdning.