Lendevirvler

Lendevirvler er de nederste ryghvirvler i rygsøjlen, normalt fem i antal og betegnet L1–L5. De udgør lænderegionens knoglebygning og adskiller bryst- og korsbenregionerne. Hos nogle personer kan antallet variere med fire eller seks lendevirvler.

Anatomisk kendetegnes lendevirvlerne af store, cylindriske hvirvellegemer der bærer størstedelen af kroppens vægt, korte og brede tværtappe og brede, flade tornudløbere. Hvirvelbuen danner en beskyttende kanal for rygmarvens nederste del og cauda equina. Ledfacetterne er ofte orienteret mere sagittalt, hvilket fremmer fleksion og ekstensio­n i lænden og begrænser rotation.

Mellem lendevirvlerne findes intervertebrale skiver som fungerer som støddæmpere og tillader bevægelse. Lænden er naturligt svajet i en lordose, hvilket hjælper med at fordele belastning og bevare balance. Rygmarven slutter typisk ved L1–L2 hos voksne, hvilket er årsag til, at lumbarpunktioner ofte udføres i de lavere niveauer (fx L3–L4 eller L4–L5) for at undgå skade af selve rygmarven.

Klinisk er lendevirvlerne ofte involveret ved rygsmerter, herunder diskusprolaps, spinalstenose, spondylolyse og spondylolistese. Skader, degenerative forandringer og medfødte variationer kan påvirke stabilitet og nervefunktion og kan kræve både konservativ behandling og kirurgiske indgreb såsom dekompression eller fusion.