Latinkryds

Latinkryds, eller Latin cross, er den mest kendte form for et kristent kors og består af en lodret og en vandret arm, hvor den lodrette arm er længere. Skæringspunktet ligger typisk tæt på den øvre del af den lodrette arm, hvilket giver et markant langt nedadvendt udseende. Krydsformen er en af de mest udbredte symboler for kristendommen og bruges i kirkelige sammenhænge såvel som i kunst, arkitektur og gravmæssige sammenhænge.

Historisk opstod det latinske kors som tokent tegn i den tidlige kristne kunst og blev i løbet af det første årtusinde almindelig som symbol på Jesu korsfæstelse. I middelalderen blev det central i kirkebyggers design, liturgiske genstande og religiøse monumenter, og det har siden været et vedvarende ikon i kristent ikonografi og identitet. I dag forekommer latinkrydset i en række varianter og anvendelsesområder uden for kirkelige rammer, herunder heraldik, arkitektur, smykker og dekorative motiver.

Varianter og relationer: Latinkrydset er en grundform, der adskiller sig fra andre korstyper ved forholdet mellem længderne af armene. Det har forskelle til fx Greek cross, hvor armene er lige lange, og til cross pattée eller Maltese-kors, hvor enderne er formet anderledes. Som symbol har latinkrydset en bred anvendelse og er i dag allestedsnærværende som et universelt tegn på kristen tro.