Kølekapaciteten

Kølekapacitet betegner den mængde varme, der fjernes fra et kølesystem pr. tidsenhed for at opretholde et ønsket temperatur- og fugtighedsniveau. Den angives sædvanligvis i kilowatt (kW) eller i BTU per time (BTU/h). En ton kølekapacitet svarer til 12.000 BTU/h, cirka 3,517 kW.

Kølekapaciteten fastsættes ved anlæggets design og driftsbetingelser og måles under standardiserede testforhold. I mange markeder anvendes AHRI- eller ISO-standarder til rating. Kapacitetsdata angives typisk som den konstante køleydelse ved specificerede indløbsforhold; i praksis kan virkelige forhold afvige fra laboratoriemålinger.

Den samlede kølekapacitet består af sensible heat removal (varmetabet der fører til temperaturfald i luften) og latent heat removal (fugttab der sænker luftens relativfugtighed). I rumkøling er latentkapaciteten vigtig for komforten, særligt i fugtige klimaer.

Kapacitet er tæt knyttet til størrelse og anvendelsesområde: Dimensionering af køleanlæg afhænger af arbejdsbelastning, varmebidrag fra omgivelser, luftstrøm og systemets effektive drift. Overdimensionering kan føre til kort cyklisering og dårlig fugtkontrol; underdimensionering giver utilstrækkelig afkøling og konstant drift.

Effektiviteten af et kølesystem måles ofte i COP (coefficient of performance) eller i EER/SEER, der beskriver, hvor meget kølekapacitet der opnås pr. energiindsats. For at vurdere den reelle ydelse bør man også tage højde for temperaturforskellen og fugtbelastningen i det specifikke rum eller proces.