Komponentdiagrammer

Komponentdiagrammer er en type UML-diagram, der fokuserer på systemets fysiske eller logiske struktur ved at vise dets komponenter og deres relationer. Diagrammet beskriver hvilke komponenter der findes, hvilke grænseflader de tilbyder eller kræver, og hvordan de er forbundet eller afhængige af hinanden. Formålet er at give et overblik over arkitekturen og designe samspillet mellem dele i et system, ofte som grundlag for integration, udskiftninger eller videreudvikling.

Vigtige elementer er: komponenter, som kan være fysiske eller logiske enheder som biblioteker, moduler eller tjenester; grænseflader, der angiver funktionalitet, som komponenten tilbyder (provided) eller efterspørger (required); porte, der definerer kontaktpunkter for forbindelser; assembly-connectors eller bindingsforbindelser, der viser hvordan grænseflader kobles mellem komponenter; og afhængigheder, der viser at en komponent er afhængig af en anden. Nogle modeller inkluderer også realisering, der beskriver hvordan en komponent implementerer en grænseflade.

Anvendelsen af komponentdiagrammer inkluderer arkitekturdesign, systemintegration, refactoring og kommunikation af ansvarsområder i samarbejde mellem teams. Diagrammet er særligt nyttigt i serviceorienteret eller mikrotjeneste-udvikling for at beskrive konstruktion og grænsefladeansvar uden at gå i detaljer med intern implementering.

Relation til andre diagrammer: komponentdiagrammer supplerer klassediagrammer ved at fokusere på emballering og fysiske sammenhænge og kan indgå i en større arkitekturmodel sammen med deployment- eller systemdiagrammer.