Kernekomponenterne

Kernekomponenterne er de grundlæggende elementer, der udgør kernen i et system, en model eller en teori. De repræsenterer de dele, som har den mest centrale rolle i at levere funktionalitet, opfylde formålet og definere systemets adfærd over tid. Kernekomponenterne er typisk stabile og ændres sjældent, og de har ofte få afhængigheder til perifere elementer.

I softwareudvikling og virksomhedens it-arkitektur betegner kernekomponenterne de moduler eller tjenester, der implementerer den væsentlige funktionalitet og som ofte forbliver relativt uændrede mellem versioner. Eksempler inkluderer brugerautentifikation, datahåndtering, kerneforretningslogik og grænseflader til andre systemer. I produktdesign definerer kernekomponenterne værdiforslaget og den primære brugerrejse.

I organisatorisk sammenhæng kan kernekomponenterne være de kompetencer og processer, der skaber mest værdi. Designprincipperne for kernekomponenterne omfatter høj kohæsion, lav kobling, tydelig dokumentation og en stabil kontrakt med øvrige systemdele. De bør være uafhængige nok til at kunne udvides gennem plug-in eller klare grænseflader uden at ændre kernen.

Kernekomponenter bruges som referencer ved arkitekturgennemgange og i udviklingsstyring for at sikre, at ændringer fokuserer på udvidelsesmuligheder uden at forstyrre systemets essentielle funktioner.