Interferenskansellering

Interferenskansellering er en gruppe metoder til at reducere eller eliminere uønsket interferens i et modtaget signal ved at skabe eller anvende et afkoblingssignal, eller gennem avanceret filtrering og signalbehandling. Målet er at bevare det ønskede signal samtidig med at interferensen mindskes, hvilket øger kvalitet, datahastighed og pålidelighed i forskellige systemer.

Metoderne kan være analoge eller digitale og ofte baseret på referenceinformation om interferensen, eller på estimering af interferensens karakteristika. En almindelig tilgang er adaptiv filtrering, hvor et cancellerende signal tilpasses i realtid ved hjælp af algoritmer som LMS (least-mean-squares) eller RLS (recursive least squares). I trådløse netværk og multistationære systemer anvendes også rumlige teknikker som beamforming og nulstilling af interferens gennem flere antenner.

Interferenskansellering har bred anvendelse: i mobil- og Wi-Fi-kommunikation for at reducere co-kanal- eller overlappende interferens; i radiobåde og radar for at adskille mål fra baggrundsstøj; i audio og telekommunikation til støj- og ekkokontrol; i globale navigationssatellitsystemer (GNSS) for at modvirke jamming og spejling. Teknikkerne kan være både forud- (front-end) og bagud- (post-detection) filtrering, afhængigt af hvor i kæden interferensen fjernes.

Udfordringer inkluderer ikke-stationær interferens, krav til præcis interferensmodel, beregningsomkostninger og risiko for fejlafregning, som kan påvirke det ønskede signal. Over tid er interferenskansellering blevet central i moderne kommunikation og signalbehandling.