Imprægnering

Imprægnering er behandlingen af materialer for at reducere fugtoptag, beskytte mod råd, insekter og mug samt forbedre vandafvisning og holdbarhed. Behandlingen kan tilføre eller fastsætte beskyttelsesstoffer i eller på materialet og kan være gennemtrængende eller overfladebaseret.

De vigtigste anvendelsesområder er træ, tekstiler og læder. Ved træ anvendes imprægnering for udendørs konstruktioner, havemøbler og gulve for at forhindre fugtindtrængning, svampe og biologisk nedbrydning. Ved tekstiler og læder anvendes imprægnering for at forbedre vand- og pletafvisning og let pleje, uden nødvendigvis at ændre åndbarheden i stoffet.

Metoderne omfatter gennemtrængende imprægnering, hvor stoffer presses ind i materialet under vacuum og tryk, og overfladeimpraegnering, hvor midlerne ligger på eller i den øverste del af materialets overflade. Almindelige midler omfatter biocider (herunder kobberbaserede præparater), vandafvisende olier og voksprodukter samt silikone- eller polymerbaserede forbindelser. Naturlige olier som linolie og lignende har historisk været brugt.

Valg af imprægnering afhænger af materiale, klima og belastning. Afhængigt af anvendelsen kræves regelmæssig vedligeholdelse og genimpraegnering efter anvisninger fra producenten, typisk hvert par år for udendørs træ eller ved synlig nedslidning. Rengøring før genbehandling og korrekt håndtering af produkter er væsentligt for miljø og sikkerhed.

Sikkerhed og miljø: Nogle midler kan være giftige eller kræve særlige håndteringsrutiner og affaldsprocedurer. Brug af passende beskyttelsesudstyr og overholdelse af gældende regler er vigtig.