Histonerne

Histonerne er en gruppe basiske proteiner, der findes i eukaryote cellers cellekerne. Deres primære funktion er at pakke DNA'et på en kompakt måde, hvilket muliggør, at den store mængde genetisk materiale kan passe ind i den relativt lille cellekerne. Denne tætpakning af DNA omkring histoner danner strukturer kaldet nukleosomer, som er den grundlæggende byggesten for kromatin. Kromatin er den komplekse af DNA og proteiner, der udgør kromosomerne.

Der findes fem hovedtyper af histoner: H1, H2A, H2B, H3 og H4. De fire histoner H2A, H2B, H3 og H4 danner hver især to kopier for at danne en oktamer, som er kernen af et nukleosom. DNA'et snoer sig omkring denne histon-oktamer. Histon H1 er en linker-histon, der sidder uden for nukleosomet og hjælper med at stabilisere DNA'ets vikling og yderligere kondensere kromatinet.

Histonernes rolle går dog ud over blot DNA-pakning. De er også centrale for reguleringen af genekspression. Kemiske modifikationer af histoner, såsom acetylering, methylering, fosforylering og ubiquitinering, kan ændre kromatinets struktur og dermed påvirke, hvor tilgængeligt DNA'et er for transkriptionsmaskineriet. Disse modifikationer kaldes epigenetiske markører og spiller en afgørende rolle i cellulær differentiering, udvikling og respons på miljømæssige stimuli. Afvigelser i histonfunktionen er forbundet med forskellige sygdomme, herunder kræft.