Gummitræer

Gummitræer er træer som producerer naturlig gummi i deres bark og væv. Den mest betydningsfulde art i kommerciel produktion er Hevea brasiliensis, oprindeligt hjemmehørende i Amazonas regnskove. I dag dyrkes gummitræer i tropiske regioner verden over, især i Sydøstasien (Thailand, Indonesien, Malaysia), samt i dele af Afrika og Latinamerika.

Laxten i gummitræer er en mælkesaft kaldet latex, som dannes i specialiserede laticifer-celler. Ved tapping, et kontrolleret snit i barken, udvindes latex og opsamles i kopper. Latex kan koagulere til gummi og fremstilles som skiver (smoked sheets), blyanter eller flydende koncentrater, som videre raffinere til naturgummi anvendt i forskellige produkter.

Kultivering og tapping kræver regelmæssig skæring og vedligeholdelse af plantager. Gummitræer begynder at give latex efter flere år og kan afsættes i 20–25 år eller længere i kommerciel drift. Naturgummi er særligt elastisk og modstandsdygtigt overfor visse slitage processer, hvilket gør det uundværligt i dæk, medicinske handsker, tætningslister og mange industrielle produkter.

Historisk har gummitræer spillet en central rolle i den globale handel. Fra slutningen af 1800-tallet blev træerne introduceret til Asien og andre tropiske områder, hvilket førte til etablering af store plantager og en global gummiindustri. Ud over økonomisk betydning står miljøpåvirkning og sygdomme som South American leaf blight (Microcyclus ulei) som væsentlige udfordringer for bæredygtig produktion.

Miljø og bæredygtighed er i fokus i moderne gummiplantager, hvor diversitet, korrekt skovforvaltning og sygdomscontrols bruges for at bevare produktionen og biodiversiteten.