Grænukornet

Grænukornet er en type plastid i planteceller og i mange alger. Det er hovedorganet for fotosyntese og spiller en central rolle i omdannelsen af lysenergi til kemisk energi og organiske forbindelser.

Struktur: Grænukornet har en dobbelt membran og indeholder stroma, thylakoider og grana. Thylakoiderne er membranbundne sække, ofte organiseret i stakke kaldet grana. Inde i grænukornet findes klorofyl og andre pigmenter samt sit eget DNA og ribosomer (70S).

Funktion: De lysafhængige reaktioner foregår i thylakoidmembraner og producerer ATP og NADPH. Calvin-cyklussen foregår i stroma og bruger CO2 til at danne sukker, som kan lagres som stivelse i amyloplaster. Grænukornet afgiver også ilt som biprodukt af vandspaltningen.

Genetik og biogenese: Grænukornets eget genom består af cirkulært DNA. Mange proteiner til grænukornet kodes af nucleusgenomet og importeres via TOC/TIC-komplekser. Grænukornet menes at stamme fra en cyanobakterie gennem endosymbiose og formerer sig ved binær celledeling.

Optræden og betydning: Grænukornet findes i kloroplastbestandige celler i planter og mange alger og er fraværende i dyreceller. Antallet og placeringen af grænukorn varierer mellem væv og art. Udover fotosyntese er grænukornet involveret i syntese af forskellige metabolitter og kan omdannes til andre plastider som kromoplaster og amyloplaster.