Genanvendelsesgraden

Genanvendelsesgraden betegner andelen af affald eller et materialestof, der gennemgår en genanvendelsesproces og igen indgår som råvare i ny produktion. Den bruges som nøgleindikator for affalds- og ressourcestyring samt til måling af fremskridt i den cirkulære økonomi.

Beregningsgrundlag og scope

Genanvendelsesgraden beregnes typisk som forholdet mellem massen af af det pågældende materiale, der genanvendes til ny produktion, og den samlede masse af affald eller materiale, der kunne genanvendes inden for det givne system. Formel: genanvendelsesgrad = (massen af genanvendt materiale) / (den samlede masse af genereret affald). Det konkrete omfang varierer afhængigt af monitoreringssystemet og kan inkludere post‑consumer og/eller pre‑consumer affald. Energiudnyttelse ved forbrænding med varmegenindvinding regnes normalt ikke som genanvendelse i denne sammenhæng og oplyses ofte separat som energihåndtering.

Typer af genanvendelse

Genanvendelse kan ske som mekanisk genanvendelse (f.eks. plast, papir og metal, der smeltes eller genforarbejdes) eller kemisk/genindførsel som råvarer i ny produktion. Downcycling, hvor materialets kvalitet reduceres, tæller ofte mindre eller ikke med i genanvendelsesgraden afhængigt af metode og statistiske definitioner.

Betydning og udfordringer

Genanvendelsesgraden er central i miljøpolitik og beslutninger om affaldsbehandling, design til genanvendelse og målsætninger for cirkulær økonomi. Udfordringer inkluderer dataets tilgængelighed og konsistens, forskelle i geografiske og systemiske grænser samt forskelle mellem materialer og industrielle processer.

Se også: cirkulær økonomi, affaldshåndtering, recycling, energiudnyttelse.