Genanvendelighed

Genanvendelighed er et begreb inden for affaldshåndtering og cirkulær økonomi, der beskriver i hvilket omfang et materiale eller produkt kan tilbageføres til et nyt brugbart produkt efter dets første livsperiode. Genanvendelighed afhænger af materialets sammensætning, design og adgangen til effektive indsamling- og sorteringssystemer. Begrebet anvendes i offentlige politikker, industri og forskning til at vurdere muligheder for ressourcegenanvendelse og miljøpåvirkning.

Faktorer der påvirker genanvendeligheden inkluderer materialets type (for eksempel plast, glas, metal, papir), blandede eller sammensatte materialer, farver og urenheder samt konstruktion og samling af produktet. Design for adskillelse, standardisering, brug af enkle eller helt separate materialer samt frit emballage flow bidrager til højere genanvendelseseffektivitet. Effektiv sorteringsteknologi og en ren indsamling gør genanvendelsen mere gennemførlig.

Genanvendelseseffektivitet måles gennem statistikker som andel af affald der genanvendes, og i livscyklusvurderinger som påvirkning i miljø, energi og råstofudnyttelse. Internationale og nationale rammer, herunder EU's cirkulærøkonomi-tiltag og producentansvarsordninger, sættes mål og krav til produkter og affaldsstrømme for at fremme højere genanvendelse og mindre nedbrydning af materialer.

Design og produktudvikling har betydning for genanvendelighed. Praktiske tiltag inkluderer brug af genanvendelige eller let adskillelige materialer, mindre brug af blandede polymerer, tydelig mærkning og information om materialer, samt implementering af take-back- eller returordninger for at lukke genanvendelsescirkler.

Udfordringer omfatter blanding af materialer, forurening og økonomiske forhold, der kan gøre genanvendelse mindre attraktivt. Teknologiske fremskridt i mekanisk og kemisk genanvendelse, bedre sortering og standardisering af materialer forventes at øge genanvendeligheden i fremtiden og støtte overgangen til en mere cirkulær økonomi.