Forundersøgelsen

Forundersøgelsen, eller den indledende undersøgelse, er den første fase i den danske straffeproces. Den fungerer som en faktuel afklaring, hvor myndighederne vurderer, om der er tilstrækkeligt bevismateriale til at rejse tiltale eller igangsætte andre handlinger. Forundersøgelsen indledes typisk af politiet eller anklagemyndigheden efter en anmeldelse, mistanke om en strafbar handling eller opdagelse af en overtrædelse.

Undersøgelsen udføres af politiet med tilsyn fra anklagemyndigheden, der beslutter om omfanget og anvendelsen af magtmidler. Den omfatter indsamling af beviser, afhøringer af vidner og mistænkte, indhentning af dokumenter og digitale data samt eventuelle ransagninger og beslag inden for lovens rammer. Berørte har rettigheder som advokatbistand, ret til information om sagen og til at fremlægge beviser; frihedsberøvelse og andre indgreb kræver særskilt beslutning og lovhjemmel.

Retsgrundlaget består af straffeprocesloven og anden relevant lovgivning. Forundersøgelsen skal gennemføres på en fair og proportionel måde under hensyn til retssikkerhed og den enkelte sagens omstændigheder, herunder regler om tavshed, ret til forsvarer og uvedkommendes rettigheder.

Resultatet af forundersøgelsen kan være forskellige. Hvis der findes tilstrækkeligt bevismateriale, kan sagen fortsætte med tiltale og videre forberedende forhandlinger eller andre retslige tiltag. Hvis ikke, kan sagen lukkes eller rettes den og afsluttes uden tiltale. I nogle tilfælde fører undersøgelsen også til behov for forebyggende eller administrative foranstaltninger.

I komplekse sager kan forundersøgelsen vare længere og kræve koordinering med andre myndigheder; fasen kan afsluttes af politiet eller af anklagemyndigheden, når de nødvendige fakta er indhentet.