Finansieringsgap

Finansieringsgap betegner forskellen mellem den samlede finansieringsramme, der kræves for et projekt eller program, og de midler, der faktisk er til rådighed fra alle kilder, såsom offentlige budgetter, private investeringer, donorer og lån. Begrebet bruges i offentlig planlægning, udviklingsfinansiering og erhvervsinvestering for at vurdere gennemførlighed og mobilisere nødvendige ressourcer.

Årsagerne til et finansieringsgap varierer, men omfatter høje anlægsomkostninger, lange tilbagebetalingsperioder, risikoperception og kredit- eller likviditetsbegrænsninger. Usikkerhed omkring politiske beslutninger, ændringer i renter eller valuta samt manglende projektbæredygtighed kan også forværre gapet og mindske investorers villighed til at bidrage.

Måling og opgørelse: Man skønner projektets samlede kapitalbehov og driftsomkostninger over levetiden, vurderer forventede cash flows og identificerer mulige finansieringskilder. Forskel mellem behov og tilgængelige midler udgør finansieringsgapet. I praksis adresseres gapet ofte gennem blended finance, offentlige–private partnerskaber, garantier, subsidier eller nye betalingsstrukturer.

Implikationer og handlingsmuligheder: Et betydeligt finansieringsgap kan føre til udskydelse eller nedskalering af investeringer. Politikker fokuserer derfor på at forbedre projektdokumentation og bankabilitet, reducere risiko, skabe forudsigelige finansieringsrammer og tiltrække privat kapital gennem risikodeling og længerevarende finansiering.