Fibernetværk

Fibernetværk er et kommunikationsnetværk der primært benytter optiske fibre til at overføre lyssignaler. Fordelene ved fiber omfatter høj båndbredde, lav signalforringelse og lav latens, hvilket gør netværket særligt velegnet til bredbånd, tv-distribution, telefoni og til dataforbindelser til virksomheder og datacentre.

Der findes flere arkitekturer. FTTH (fiber til hjemmet) betyder, at fiberen går hele vejen til boligen. FTTB (fiber til bygningen) terminerer i bygningen, hvor det indre netværk ofte bygges videre med kobber eller ethernet. FTTC (fiber til fortovskanten) stopper fiber nær området og bruger kobber ind til brugeren. Mange netværk benytter passive optiske netværk (PON), hvor signalet deles gennem ultrakorte splittere fra en central enhed til mange kunder; der anvendes typisk en OLT (optical line terminal) i centralen og en ONT/ONU ved kunden. Aktiv Ethernet-netværk kræver derimod strøm til mellemleddene og driver hver kunde individuelt.

Vigtige teknologier og standarder inkluderer GPON og XG-PON/NG-PON2 under ITU-T, som specificerer hastigheder, rækkevidde og multiplexering. PON giver effektiv udnyttelse af fiberen og er udbredt i mange udrulninger, især i byområder, mens aktive netværk kan være nødvendige i visse miljøer og højere krav til servicekvalitet.

Fordele ved fibernetværk omfatter meget høj og stabil båndbredde, potentiale for symmetriske hastigheder (samme download og upload), og god fremtidssikring med øget kapacitet. Udfordringerne drejer sig om høje anlægsomkostninger, logistik ved udrulning i landområder og konkurrencen fra trådløse teknologier og eksisterende kobbernetværk.