Ferskvandsforbrug

Ferskvandsforbrug beskriver den mængde vand fra ferskvandsressourcer, som samfundet anvender til forskellige formål. Det omfatter drikkevand til husholdninger, industri, landbrug og energiproduktion samt offentlige og kommercielle behov. Målingerne refererer ofte til årlig vandudvinding eller forbrug og kan angives som total volumen eller per indbygger per dag (liter pr. person pr. dag) eller per år (kubikmeter pr. indbygger pr. år).

Globalt står landbruget for størstedelen af ferskvandsudvinding. Rundt 60–70 procent af verdens ferskvandsudvinding går til landbrug, mens husholdningerne står for omkring 10–15 procent og resten til industri og energiproduktion. Fordelingen varierer betydeligt mellem regioner og lande og afhænger af klima, teknologisk udvikling og vandforvaltning.

Regionale forskelle gør sig gældende i forhold til vandstress og tilgængelige ressourcer. Mange tørre og semi-tørre områder oplever vandknaphed og høje priser på vand, mens nogle fugtige regioner kan have højere forbrug pr. indbygger uden umiddelbare knaphed. Klimaændringer og befolkningstilvækst forventes at øge presset på ferskvand i mange områder.

Håndtering af ferskvandsforbrug involverer forbedret vandforvaltning og effektivitet i alle sektorer. Tiltag inkluderer reduktion af lækager i distributionen, mere effektiv irrigation i landbruget, genbrug af spildevand og regnvandsopsamling, samt pris- og incitamentsordninger, der fremmer vandbesparelser. Begreber som vandfodaftryk bruges til at beskrive det samlede vandforbrug i hele værdikæden.