Fejludløsninger

Fejludløsninger er de mekanismer eller betingelser, der udløser en fejl i et teknisk system. Begrebet anvendes primært inden for pålideligheds- og softwareteknik for at beskrive, hvordan og hvornår et fejltilfælde opstår. En fejludløsning kan være et enkelt hændelsesforløb eller en kombination af flere faktorer, der sammen fører til en fejlsituation.

Årsagerne til fejludløsninger kan deles i eksterne og interne. Eksterne årsager omfatter brugerinput, netværksforstyrrelser, miljøbetingelser eller andre forhold uden for systemet. Interne årsager spænder fra race conditions og timingfejl i software til svigtende hardwarekomponenter eller svage tilstandsskift i kontrollogik. I komplekse systemer kan en fejludløsning være forbundet med flere niveauer af interaktion mellem software, hardware og drift.

Betydningen af fejludløsninger ligger i deres rolle som fokus for design og test med henblik på at forhindre eller begrænse konsekvenserne af fejl. Sikkerheds- og pålidelighedsforanstaltninger som inputvalidering, fejlhåndtering, redundans, saneringsmekanismer og overvågning af tilstande er typiske tiltag for at reducere sandsynligheden for eller virkningen af fejludløsninger. I test og evaluering efterprøves systemet under scenarier, der forventes at kunne fremkalde fejludløsninger for at vurdere robustheden.

I praksis analyseres fejludløsninger i metoder som fejltræanalyse (FTA) og fejlfunktion-se og effektanalyse (FMEA) for at identificere kritiske risikoområder og planlægge modforanstaltninger.