Fejlslutning

Fejlslutning, eller fejlslutning, er en form for ræsonnement hvor konklusionen ikke følger logisk af forudsætningerne, eller hvor ræsonnementet hviler på svage eller forkerte antagelser. Begrebet bruges bredt om både formelle og uformelle fejl i argumenter, tekster og medier, hvor en påstand fremføres som bevis uden faktisk at støtte den tilstrækkeligt.

Der skelnes ofte mellem formelle fejlslutninger og uformelle fejlslutninger. Formelle fejlslutninger undersøges ud fra argumentets struktur; hvis formen er ugyldig, er konklusionen logisk ugyldig uanset indholdet. Eksempler inkluderer at bekræfte konsekvensen eller benægte antecedenten, hvor ræsonnementet ikke følger fra reglerne i taksonomien af logik. Med andre ord: en rigtig konklusion kræver en gyldig form og tilstrækkelige beviser.

Uformelle fejlslutninger omfatter indholdsmæssige fejlfire, der ikke nødvendigvis bryder logikkens form men indeholder misledende eller irrelevante elementer. Eksempler er falsk kausalitet (post hoc ergo propter hoc), hvor man fejlagtigt hævder at en begivenhed forårsagede en anden blot på grund af rækkefølge eller tidsrelation; generel generalisering uden tilstrækkelig evidens; ad hominem (angreb på person i stedet for argument); stråmandsargument (forkerte eller forenklede fremstillinger af en andens synspunkt); appel til følelser, autoritet uden saglighed eller et falsk dilemma, der tvinger til et begrænset valg.

For at undgå fejlslutninger bør man sikre at præmisserne er relevante og tilstrækkelige, vurdere om konklusionen følger logisk af præmisserne, overveje modargumenter og basere sig på klare beviser og verificerbare data.