Emissionsintensitet

Emissionsintensitet er et målebegreb inden for miljøøkonomi og klimapolitik, der beskriver hvor meget udslip der genereres per enhed output. Den mest almindelige form er CO2e per enhed af økonomisk output, for eksempel CO2e per BNP eller per produceret vare eller energi. Når man taler om et helt land, refererer emissionsintensiteten typisk til forholdet mellem samlede drivhusgasemissioner og BNP i en given periode.

Beregningsgrundlaget kan variere. For samfundet som helhed beregnes emissionsintensitet ofte som totale årlige drivhusgasemissioner divideret med BNP. For en sektor eller en vare kan det være CO2e per produceret enhed eller per kilowatt-time energi. Der findes også livscyklusbaserede intensitetsmål, der ser på emissioner gennem hele forsyningskæden.

Formålet med at måle emissionsintensitet er at vurdere hvor effektive eller decarboniserede økonomier og sektorer er, og at overvåge fremskridt mod klimamål. En lavere intensitet kan opnås gennem energiforbedringer, skift til mindre kulstofrige energikilder, teknologisk innovation og ændringer i den økonomiske struktur.

Vigtige overvejelser inkluderer hvilke scopes og regnskabsperioder der anvendes, valgte referenceværdier og prisniveauer, samt hvilke kilder der tælles (territoriale versus forbrugsbaserede beregninger). En faldende intensitet betyder ikke nødvendigvis fald i absolutte udslip, især ved stærk økonomisk vækst eller strukturelle ændringer i samfundet.