Elektropolering

Elektropolering er en elektrolytisk afpoleringsproces, der fjerner et tyndt lag metal fra en overflade ved hjælp af strøm gennem en elektrolyt. Emnet fungerer som anode i en elektrolysecelle, mens en katode placeres i elektrolytten. Under kontrollerede forhold af temperatur, strømstyrke og behandlingstid opløses metal fra de højeste punkter hurtigst, hvilket giver en mere jævn og spejlblank overflade. Processen benyttes primært til rustfrit stål, men også til aluminium, kobber og kobberlegeringer, nikkelbaserede legeringer og titanium.

Typiske elektrolytter er syrebaserede opløsninger, ofte svovelsyre- og fosforsyreblandinger eller tilsætninger, der fremmer jævn afpolering. Den præcise parameterindstilling afhænger af materiale, geometri og ønsket finish, men generelt stilles krav til styrke, temperatur og behandlingstid for at undgå overpolering eller materialetab.

Anvendelserne spænder bredt og omfatter medicinsk udstyr og kirurgiske instrumenter, fødevare- og lægemiddelindustriens komponenter, kosmetisk udstyr, optiske og elektroniske dele samt bil- og flyindustriens komponenter. Fordelene ved elektropolering inkluderer en betydeligt glattere og mere ensartet overflade, øget reflekterende finish, forbedret korrosionsbestandighed gennem en mere ensartet passiv film, samt lettere rengøring og hygiejne. Ulemperne omfatter høje anlægs- og driftsomkostninger, behov for særligt udstyr og kemikaliehåndtering, affaldshåndtering og ventilation, samt risiko for overpolering eller affladning af tyndere materialer ved forkert parameterstyring. Ikke alle materialer eller geometrier er lige egnede til elektropolering.